lørdag den 30. juni 2012

Fjerde besøg hos Albert

Torsdag den 28. juni 2012 var vi igen nede og se på hvalpe

Denne gang havde jeg dog ikke min mand med, men to gode veninder, der jo naturligvis også skal have fornøjelsen af at se de 11 små fantastiske hvalpe! Og det syntes de vist også var rigtig sjovt!
Det blev som sædvanlig en rigtig hyggelig tur.
Desuden kom en anden hunde-veninde Vibeke forbi, så vi havde en rigtig hunde- og tøsedag med masser af grin!

Hvalpene bliver jo naturligvis større og større. De leger med hinanden hele tiden når de er vågne, og det er en fryd at sidde og se på. Nå ja, og så har de jo opdaget at de har tænder... De bruges til at undersøge ALT med! Bl.a snørebånd..

Ak ja, de er ved at være nogle små banditter, men det er jo også det man SKAL være når man er en lille hundehvalp!

De spiser mere og mere selv. Mor-Mimmie har også fået lidt betændelse i nogle brystkirtler, så der er skruet lidt ned for mælkebaren, men de får jo stadig lidt af og til. Men de nyder når der er mad! Det er sjovt, og noget værre svineri! Men de vokser, og har små tykke hvalpemaver som de jo skal.
Der er kun lige præcis plads til 11 hvalpe omkring skålen, så Britt skal snart til at finde på noget nyt på det punkt.



Nu er der ikke længere så lang tid til her flytter en lille hvalp ind. Og den kan bare komme an! Der er købt legetøj. Der er købt halsbånd, sele og snor. Der er købt børste, for den lille ny bliver jo langhåret, så den skal vænnes til at blive børstet. Der er købt ny negleklipper og alt muligt andet.
Det eneste jeg ikke har købt er madskål.. Vores anden hund ejer ikke en madskål, for hun får al sin mad i aktivitetsbolde, -terninger -flasker osv, så hun får brugt sin hjerne og energi lidt på den måde, og det er jo naturligvis meningen at den nye skal have sin mad på samme måde. Men jeg må nok hellere lige op på toppen af køkkenskabet og se om jeg ikke kan finde en skål den kan starte op med, og så kan alt det sjove komme med tiden.

Vi skal også til at komme igang med at hvalpesikre lejligheden.. De der små hvalpe har det med at finde ALT der kan bides i, så  det er med at komme ned på alle fire og se hvad man kan se af spændende ting som en lille hvalp kan finde på at gnave i! Men man kan jo altid håbe at den vil synes at det er fjong med alt det nye legetøj istedet!

Det var vist alt jeg havde for denne gang. På gensyn, og lige et lille billede til at slutte af på.
Man KAN da bare ikke stå for sådan en lille en:


lørdag den 23. juni 2012

Tredje besøg hos Albert

Torsdag den 21. juni 2012 var vi igen nede og se hvalpene.

Øj hvor de vokser! De er nu begyndt at få rigtig mad, og det samtidig med at mor-Mimmie så småt forsøger at vænne dem af med at spise hende, for nu har de nemlig også fået tænder, så det er SLET ikke sjovt at være mælkebar nu! Afvænningen foregår ved at Mimmie tager fat om hovedet på de små og knurrer lavt. Så forstår de at det ikke går! De får dog stadig mælk, men tiden er kommet til at komme over på rigtig hundemad nu. Og det med at spise kan de sagtens finde ud af, og det har for alvor sat skub i vægtøgningen! Der er godt nok kommet nogle gram på siden de begyndte at få andet end mælk.
De er også begyndt at drikke vand.. Det er både sjovt og underligt. De kan godt lide vandet, men synes samtidig det er noget mærkeligt noget at man bliver våd om snuden når man drikker!

Hvalpene er også endelig begyndt at komme udenfor. Britt har lånt en hvalpegård, så de kan komme ud og løbe lidt rundt, og opleve den store verden, og ikke mindst er de blevet introduceret for de andre hunde i huset, hvilket er gået fint. Vi2 synes de er nogle underlige små bæster, der løber i vejen for ham og hans bold, mens Risse bare vil kysse og kramme dem! Risse har også fulgt meget med gennem træmmerne ind til hvalpegården indtil nu, så jeg tror hun er lykkelig for at hun endelig kan få lov til at vaske alle de små.

De små er også begyndt at forstå at når man bliver båret udenfor, så er det tid til at tisse og pølle! Dygtige små basser. Da vi var dernede fik vi lige klippet alle deres kløer! Det er nemt på sådan nogle små nogle når man bare gør det mens de småsover ;o) 198 kløer fik vi klippet, og alle hvalpene blev vejet. De vejer nu fra 1620 til 2260 gram. Store basser med dejlige hvalpemavser efterhånden!

En af de små fik forvildet sig ind bag hvalpekassen og kunne ikke komme ud, hvilket førte til høje hvalpeskrig på hjælp!! Jeg hev hende ud og satte hende blandt de andre hvalpe. 1 minut senere var den gal igen.. Samme hvalp.. Vist ikke så meget lys i pæren på den lille! Men redningen gjorde hende da noget så forelsket i mig, for nu var jeg hendes bedste ven i hele verden! Lige indtil hun fandt en søster hun kunne bide i, så var jeg og min heltemodige indsats vist glemt igen...

Men for dælen de er nogle dejlige basser! Det bliver så spændende hvem af dem man en dag ender med at få med hjem! Slutter lige af med en lille billedkavalkade.

Tak for denne gang :o)

                                           

fredag den 15. juni 2012

Andet besøg hos "Albert"

I dag bliver hvalpene 3 uger, så der er altså 5 uger til de kan flytte hjem til deres nye ejere, og i går var vi igen nede og hilse på dem.

De vokser og vokser! Og udvikler sig mere og mere. Øjnene er nu store og tydelige, og ikke bare nogle små nogen der lige er begyndt at kigge frem som de var sidst.

De kører jo stadig i hvalpemode. Spise, sove, tisse og pølle... Men så småt er de begyndt at lege sammen. Ikke så meget endnu, men det er tydeligt at de af og til morer sig med at daske til hinanden, og bide lidt i en bror eller søster. Tænderne er også så småt kommet frem. Fine små og ikke irriterende spidse hvalpetænder endnu ;o) Men det skal nok komme! (Av)..

I går fik vi taget lidt billeder igen. Ikke nemt med sådan nogle små banditter! Det var nemmere i sidste uge, hvor der ikke skete så meget med dem, og de mest bare sov, men nu bevæger de sig altså noget mere! Så at få taget billeder af dem alle er altså bare ikke så nemt *G* Slet ikke når man ikke nænner at sætte blitz på ;o)



Det er tydeligt at de begynder at udvikle personligheder.. Nogle er mere fremme i skoen end andre. De bryder ud af hvalpekassen nu og render rundt på gulvet, så stakkels Mor Mimmie kan ikke længere bare være i fred udenfor kassen, så hun får også lidt pauser udenfor sammen med de andre voksne hunde, og lidt boldleg.

Hvalpene begynder at synes at de andre voksne hunde er spændende, og der bliver lige hilst på dem gennem  tremmerne. Og de voksne synes godt nok også de der små nogen er spændende!



Vi glæder os allerede til at hilse på de små igen, og se dem udvikle sig endnu mere :o)

På gensyn, og rigtig god dag til alle :o)

onsdag den 13. juni 2012

Lidt "forhistorie"...

Her kommer lidt forhistorie til Albert-fortællingen.. Hvilke hunde jeg har haft før, og hvorfor jeg igen skal have en hvid schweizisk hyrdehund :o)

Jeg har altid været vild med hunde.. Men som barn var der ikke noget at gøre, mine forældre ville IKKE have hund! Jeg fik så en "låne-hund" som jeg gik tur med hver dag. En skøn beagle, der hed Karpov. Ham gik jeg mange og lange ture med, og da jeg var 16 fik jeg endelig lov til at få en hund!
Jeg spekulerede længe over hvilken det skulle være, for jeg havde altid ønsket mig en langhåret gravhund, men min onkels schæfer Bamse havde nu også en stor plads i mit hjerte. Og det endte med en schæfer, og endda en langhåret!! Ligesom Bamse.. Han skulle jo have et navn, og da jeg fik ham mens der var VM i Italien i 1990 kom han til at hedde Marco efter Marco van Basten!
Marco var en bandit.. Totalt fremme i skoen og hadede alle andre hunde. Men han var MIN hund, og jeg elskede ham! Vi gik til træning, lydighed og spor, i Schæferhundeklubben to gange om ugen i stort set hele hans liv. Han blev ikke mere velopdragen udenfor træningsbanen, men han klarede sig da igennem skærene til de prøver vi var oppe til! Desværre var Marco ikke født under den heldigste stjerne.. Han havde hypothyreoidisme, allergi og dårlige hofter, så han blev kun næsten 8 år, så måtte vi gå den tunge gang og få ham aflivet. Det var ikke sjovt, men livet var ikke sjovt for ham mere, og så skal man sige stop..

Men leve uden hund kunne jeg jo ikke længere! Men hvad skulle man så kaste sig ud i? Jo.. Jeg var ikke i tvivl. Mens vi gik i schæferhundeklubben havde jeg set den race jeg ville have! En dag kom der nemlig en med en hvid schæfer, og så var jeg solgt! Året var 1998, og det med internet var jo ikke rigtig noget man havde endnu, så det man gjorde var jo altså at tage telefonen og ringe til DRU mener jeg det var, hvor man få fik nummeret til en racerepræsentant. DKK anerkendte jo ikke den hvide schæfer, så det var jo ikke en mulighed at ringe til dem! Men jo. Det var det. For da jeg talte med racerepræsentanten/hvalpeanviseren fortalte hun at DKK var begyndt at x-registrere (=prøveoptage) hvid schæfer, dog under navnet "Hvid Hyrdehund", og der var faktisk et hvalpekuld lige nu. Jamen dog! Jeg fik telefonnummeret på opdrætteren og ringede straks! Til en ældre sønderjysk dame.
Ja, de havde da en enkelt tæve tilbage, ellers var de alle solgt... Æv... Jeg ville jo have en hanhund.. Jamen hun kunne da så lige snakke med sin søn, der skulle have den ene hanhund, for det kunne da være han ville have en tæve istedet. UH det måtte hun da meget gerne! Kort efter ringede hun tilbage at sønnen ville gerne tage en tæve, så jeg kunne få hanhunden hvis jeg ville. Jamen det vil jeg, men jeg skulle jo se den først! Så i weekenden tog vi over til Rødding i Sønderjylland og hilste på. Og jeg var jo solgt! Her er jeg med Gilbert 4 uger gammel:
Ja.. Når man først har haft sådan en i armene er man solgt!
Så 4 uger senere tog vi over og hentede Gilbert som han hed.. Perfekt navn, som jeg ikke kunne drømme om at lave om på!
Gilbert var fantastisk, men det gik hurtigt op for mig at den slags træning jeg havde lært, slet ikke duede på en hvid hyrdehund.. De er meget signalfølsomme, så når jeg prøvede kæft-trit og retnings-træning, så fattede han intet og blev bare bange for mig. Så det holdt vi hurtigt op med. Og jeg droppede at træne med ham, andet end almindelig hverdagslydighed, så som sit, dæk og gå pænt. Det lærte han til gengæld helt godt. 
Da han blev omkring 8 måneder begyndte jeg at gå længere ture med ham. Jeg begyndte at gå i Lersøparken, hvor jeg så tilfældigvis mødte min mand, der kom deroppe med hans to hunde, Zita og hendes hvalp Betty :o)
Gilbert var ikke en hund, der elskede alle andre hunde han mødte, store hanhunde var ikke hans kop te, men ellers var han nu en dejlig hund. Fremmede mennesker var heller ikke noget han brød sig om, men det kunne vi leve med. Vi bor ikke på en "banegård" hvor der hele tiden kommer nye folk, så det var ikke så svært for os at leve med. 

Gilbert levede et godt og langt liv. Oplevede lidt af hvert, var med på ferier osv osv osv. Da han var omkring 8 år opdagede jeg klikkertræning, hvilket viste sig at være den helt rigtige metode til at træne ham, så det fik vi da også hygget lidt med. Han lærte at rydde op og lidt andre sjove ting. Og omkring samme tid kom vores næste hund ind i billedet. Binka. En dejlig lille livlig labradorpige, der ikke går af vejen for noget som helst. Man keder sig ikke i hendes selskab!

Jeg fik lov til at få 13½ år med skønne Gilbert. Han blev simpelthen bare gammel. Fik gigt.. Havde ikke lyst til at være aktiv, og til sidst var det også så som så med at få ham til at spise, så han fik fred, og er savnet hver eneste dag.

Men.. En ny hund SKULLE jeg jo have, og jeg var ikke i tvivl om at jeg ville have en hvid schweizisk hyrdehund igen. Det er en fantastisk race! Jeg kan slet ikke forestille mig ikke at have en i huset. Så sådan en måtte jeg jo ud og finde.

Jeg kendte allerede Britt fra Hundegalleriet. Vi havde tidligere snakket om hvalpe sammen, så nu var muligheden der jo. Det var faktisk Britt der kontaktede mig da hun hørte jeg havde mistet Gilbert. Der skulle imidlertid gå næsten et år før det rent faktisk blev til noget. 
Men det har nu også været fantastisk at have et tæt forhold til sin opdrætter hele vejen igennem. Jeg har hørt om mulige emner til haner, og har hele vejen igennem fået masser af opdateringer om hvad planerne var, og hvornår de skulle udføres.. Havde også den store ære at være med til scanningen af Mimmie som tæven hedder, så jeg kunne selv se hvalpene på skærmen. Det var en dejlig dag.

Og nu hvor hvalpene er født får jeg også daglige opdateringer, og billeder, og sidder og følger hvalpene på webcam. Det er så fedt, og jeg takker Britt for at jeg har været med så tæt på hele vejen. Det er helt fantastisk. Og Britt skal ikke tro at hun slipper af med mig når hvalpen flytter hjemmefra! Næææh! Hun vil blive belemret med hvalpebilleder, og ikke mindst den her blog! Og her vil hun få lov til at få det sure med det søde! For nok skal hun nok få at vide hver gang hvalpen gør noget godt og er dygtig, og opnår noget. MEN! Hun skal også nok få at vide hver gang "møgkøteren" har spist min sko/hovedpude/ fjernbetjening/sofabord! Og det vil naturligvis altid bunde i mangel på opdragelse fra opdrætterens side ikke Britt? ;o)

Jeg har allerede købt halsbånd, snor og sele til "Albert" Lilla naturligvis, så passer det både til han og tæve ;o) Lidt legetøj er der da også indkøbt, for ganske vist har vi huset fyldt med gammelt hundelegetøj, meen den lille skal jo også have noget der er indkøbt specielt til den. Jeg kom ganske vist til at give et af legetøjene til Binka, for hun fik øje på det, og hendes øjne lyste op! Men det er ok.. Mon ikke jeg finder noget andet jeg kan belemre den lille hvalpe med ;o)

Nej, jeg glæder mig altså til at få hvalp i huset igen! Lige så forfærdeligt det kan være, lige så fantastisk er det! Både at kramme en dejlig lille blød sovende hundehvalp, men også at følge dens udvikling. Vi er allerede meldt til det første hvalpehold. Det starter i september.

Som det ser ud nu flytter "Albert" hjem til mig den 20.-21. juli. Og i morgen skal vi igen ned og kramme alle hvalpene. Åh det bliver dejligt at se hvor meget de har udviklet sig siden sidst! Man kan nærmest dagligt se udviklingen. De er nu begyndt at gå istedet for at kravle og mave sig frem, og leger så småt med hinanden også. Så lige nu sidder jeg bare og glæder mig til i morgen :o)

Håber i alle får en dejlig dag :o)

lørdag den 9. juni 2012

Første besøg hos Albert.

Torsdag den 7. juni 2012 tog vi på første besøg hos hvalpene. Det var lidt tidligt, normalt venter man til de er 3 uger for ikke at stresse tæven, men Mimmie (tæven) havde taget besøg af venner der lige kiggede forbi så flot, at vi fik lov til at komme allerede nu.

Hvalpene er 13 dage gamle, og har nu allesammen fået øjne, og er begyndt at forsøge at gå.
Vi står ud af bilen, og allerede fra gårdspladsen kan vi høre hvalpene pive og gø. Mimmie har jo forladt dem for at holde øje med hvem der kommer! Vi får en stor velkomst, af Mimmie, Cherie og Vi2 med hver deres tennisbold i munden ;o)

Vi går så  ind i køkkenet hvor hvalpekassen står, og bliver mødt af 11 meget livlige små hvalpe. Sætter os og kigger forsigtigt i hvalpekassen, lidt spændte på hvad Mimmie vil sige til at vi "fremmede" sidder og kigger på hendes hvalpe (Mimmie har trods alt kun mødt os 3-4 gange før), men det tager hun helt fint. Hun synes vist det er rart at der kommer nogle andre der kan tage sig lidt af skrigeballonerne for en stund! 

Britt (opdrætter) går over og tager den første hvalp op og rækker den til mig. Uuuh altså! Varm og blød og helt uregerlig :oD Fantastisk at sidde med sådan en lille en i armene! 

Jeg sørger naturligvis for at jeg får hilse på ALLE hvalpe og får taget billeder sammen med dem alle, for det ER da et sejt minde at man har billeder af sig selv med den hvalp man ender med at få, helt fra første gang man mødte den. (Og bander man lige lidt over at ens gode kamera er til reparation? Ja, det tror jeg nok man gør!) Og blev man lige lidt mere forelsket i den ene end i de andre? Ja, måske, meeen det er alt for tidligt at få favoritter nu. De når at udvikle sig meget mere inden de skal flytte hjem til deres nye familier, så der er tid nok!

Den 20, juli er "Albert" klar til at flytte hjem til mig. Den 16. juli, altså 4 dage før bliver hele hvalpekuldet testet, og først da bliver hvalpene fordelt til de familier de skal ud og bo hos.
Det virker lidt sent, men en hvalpetest er en enorm fordel i fordelingen af hvalpe. Det nytter ikke noget at den mest aktive hund i kuldet, der bare har brug for at blive brugt til noget,  kommer hjem til et ældre ægtepar, der bare har brug for en hyggehund, det nytter ikke noget at den mest forsigtige hvalp kommer hjem til nogen hvor den skal bo i en storby, og det nytter ikke noget at en hvalp med et stort jagtinstinkt kommer hjem til en familie med små børn der løber rundt konstant. 
Binka som er den hund vi har nu, har vi også fået lavet en hvalpetest på, og alt det vi blev lovet med hende har vist sig at holde stik, så jeg er en stor fortaler for hvalpetests!

Sådan en her KAN man da bare ikke stå for???


Vi bliver der vel i 3 ca timer,  får snakket en masse, og vi klipper hvalpenes kløer på forpoterne for første gang, så de ikke får revet stakkels Mimmie alt for meget når de ligger og drikker mælk hos hende. 
Og så tager vi hjem igen. Fyldt op af små hvide bamser i hovedet, og glæder os allerede til vi næste gang skal ned og hilse på. Til den tid vil der være sket en hel masse med hvalpene, så det bliver spændende endnu en gang.

Mere om "Albert" følger snarest :o)

onsdag den 6. juni 2012

Den søde ventetid.

Hej og velkommen.

Denne blog er oprettet for at venner og kennelmutter kan følge min nye hunds liv og levned.

Lige nu går jeg og venter på at få min længe ventede Hvide Schweiziske Hyrdehund hjem.. 

Bloggen hedder ganske vist Alberts opvækst og oplevelser, men i skrivende stund ved jeg ikke om husets nye beboer bliver en han eller en tæve. Det finder vi først ud af den dag der bliver lavet en hvalpetest, for her i huset går vi meget op i at få en hund der passer til vores liv og vores forventninger til hvad en hund skal kunne og ville. 

For næsten et år siden sagde jeg farvel til min første Hvide Schweiziske Hyrdehund, Gilbert, der blev 13½ år gammel, og hold da op hvor man mangler at have sådan en i huset! Vi har da heldigvis en lille labrador, Binka, der gør hvad hun kan for at holde gang i hytten, så vi ikke keder os!

Planerne for den nye hund er lidt lydighed, gerne rally-lydighed, og så skal lidt udstilling forsøges, men hvordan det går må tiden jo vise. Jeg forventer hverken en lydighedschampion eller en udstillingschampion. I bund og grund forventer jeg bare en glad hund, der får lov til at opleve lidt af hvert.

"Albert" er lige nu 1 uge og 5 dage gammel og i morgen skal jeg for første gang ned og se "ham". Uha det bliver spændende. Kameraet er pakket, og jeg er klar!

Mere om "Albert" følger snarest :o)