29-04-2013 var vi en flok ejere af hvide schweiziske hyrdehunde, der drog mod Fyn for at få testet vores hyrdehunde for hyrdeinstinkt. 7 hunde ialt havde vi med. Den hvide bliver jo ikke brugt særlig meget til at hyrde, så vi syntes det kunne være sjovt at se hvordan det rent faktisk står til med deres hyrdeinstinkt. Vibeke, der hyrder med hendes hvide, havde arrangeret en dag hos Jesper Sørensen i Otterup, hvor vores hunde skulle ind til fårene, så vi kunne se om der overhovedet er noget instinkt tilbage i hundene!
For hvad er en hyrdehund hvis den ikke kan hyrde?
Vi mødtes klokken 8 om morgenen (det var en tidlig dag for en del af os, der havde en lang køretur først) og startede ud med morgenmad og kaffe og en kort præsentation af os og vores hunde, og en snak om hvad vi lavede med vores hunde i hverdagen. Der var hunde i alderen fra 11 måneder til 5 år.
Albert ser fårene første gang. GI MIG!
Det var jo så samtidig sandhedens øjeblik, hvor man fik en idé om hvad ens hund sagde til at komme i nærheden af fårene! Der var meget forskel, nogle satte direkte kurs mod fårene, og andre skulle lige hyggesnuse lidt rundt omkring, således nåede en tæve at blive meget gode venner med et lille lam,men der gik ikke lang tid for nogen af dem før de fandt ud af at man altså kunne et og andet med de der får!
Nogle gik lige på og hårdt, og skulle bare hen til de får og have flyttet rundt på dem, mens andre skulle bruge lidt mere tid på at finde ud af hvordan man fik fårene til at flytte sig!
Men alle som en fattede de hvad der skete.
Britt og Cherie
Og så var der jo os ejere, for hunden kan jo ikke gøre hele arbejdet, det er jo os, der skal forklare hunden hvad det er de skal. I starten rendte vi som hundene rundt med hovedet under armen, men efterhånden som man fik lidt coaching af Jesper fattede man hvad det var man skulle holde øje med. Et får, der begyndte at kigge den anden vej i forhold til de andre skulle man lige være opmærksom på, og få gennet i den rigtige retning. Jeg tror man havde været på banen i ca 3 min, så var man seriøst bidt af den her sport! Den er intet mindre end vanedannende! Det var sjovt at se på at de andre var inde, og hvordan deres hunde reagerede, men selv at være på banen, det var TOPPEN!!!
Vibeke og CippeEfter frokosten kom vi så over i den mindre indhegning, hvor hundene kom ind til fårene i helt fri dressur. Man er altid spændt på hvordan ens hund reagerer når den bare får serveret muligheden for at rende efter løse dyr, men alle hundene klarede det til UG.
Vi fik en løvrive, som vi brugte til at hjælpe hundene til at holde afstand til fårene med, og den blev også brugt til at vise hundene at de f.eks skulle drive den anden vej rundt.
Det er noget af en udfordring, især for et bymenneske som mig, at holde styr på hund, får og løvrive, men det gik faktisk godt. På et tidspunkt skulle Jesper lige forklare mig noget, og jeg stod og lyttede koncentreret, og pludselig kiggede jeg på Albert, der lige så roligt løb rundt i en cirkel omkring mig, og sørgede for at fårene holdt sig til mig.
Man bliver altså lidt imponeret over hvor meget det ligger i generne på de hunde. De ved hvad de skal...
Men hold nu fast hvor bliver man bidt af det der hyrdning! Når der er noget som ens hund forstår, jamen så bliver det pludselig rigtig sjovt.
Dagen sluttede af med en evaluering af hver enkelt hund, og det så således ud:
3 hunde fik bedømmelsen udmærkede hyrdeanlæg 3
3 fik meget gode hyrdeanlæg
1 fik gode hyrdeanlæg
Albert var en af dem der fik stemplet "Udmærkede hyrdeanlæg", og det kan man jo ikke være utilfreds med.
Rart at få at vide at han har udmærkede hyrdeanlæg, således at vi kunne vende hjem med en hund, der stadig kan kaldes Hvid Schweizisk Hyrdehund, og ikke var blevet degraderet til Hvid Schweizisk Hund ;)
Vi er helt klart hooked på hyrdning, og det skal prøves igen!
