Albert 5 måneder.

NÅ!! Så er det vist ved at være tid til lidt opdatering!

Albert er i fuld gang med at lære. Lidt af hvert. Både unoder og træningsøvelser.

Han er rigtig god til træning, og for nylig var vi til afslutning på det ene hvalpehold vi går på. Der blev han bedste hvalp til den lille afsluttende prøve med 66 point ud af 70 mulige. Så bliver man stolt af sin lille hund, der ikke bare er hammergod til de ting han lærer, men samtidig ELSKER at lave noget. 

Siden sidst har han oplevet lidt af hvert. Været til Hundens dag i Tivoli,hvor han mødte en masse af sine søskende. Han har tabt alle sine mælketænder og har fået fiine nye voksentænder, er blevet overfaldet tre gange af hunde, der mente at det var helt ok at angribe en hvalp, og så har han haft et par episoder, hvor helt normale ting pludselig blev farlige. F.eks fik han pludselig øje på en Mickey Mouse-lampe på reolen, som han død og pine bare MÅTTE knurre af! Så måtte vi lige op og hilse på lampen, så han kunne se at den slet ikke var så farlig! En lille ting, der ligger til alderen han har nu, så det tager vi stille og roligt, og hilser bare pænt på de "farlige" ting. Så er det ok, og krisen er overstået

Og så vil jeg meget gerne vide hvad der blev af den der lille hundehvalp jeg hentede.. Han er jo blevet enorm! Er vokset vores labrador over ryggen! Hold op hvor går det bare hurtigt!

Nå. men jeg tror jeg vil fortælle lidt om træningen, for det er det der fylder mest lige nu..
Jeg har valgt at gå til hvalpetræning to steder. Det ene sted fordi jeg kender træneren, og ved at hun er fantastisk til at se hvad den enkelte hund har brug for, og det andet sted, fordi det er i gåafstand fra vores hoveddør. Og ikke mindst, jo mere socialisering, jo bedre!
Og jeg er faktisk rigtig tilfreds med træningen begge steder. Albert rykker virkelig! Han er rigtig god til at koncentrere sig, også selvom der er masser af andre hunde (på det ene hold er der 12 hvalpe) og samtidig synes han det er rigtig sjovt at lave noget!
På det ene hold går det rigtig meget ud på at lære tricks. Både fordi hunden med nogle af de tricks, lærer at bruge kroppen, og får en idé om at de også har nogle bagben de skal have styr på! Men også fordi det er med til at opbygge et samarbejde mellem hund og ejer. Man lærer hvad der skal til for at lære hvalpen noget.
Albert har lært en masse sjove tricks. Han kan dreje rundt om sig selv, han kan løbe ud og sætte poten på et "target", han kan sidde i en opvaskebalje og alle mulige andre ting. Og han synes det er skideskægt!
Så skægt at da han havde fået en skotøjsæske han måtte gnave i (ved at tabe tænder, kløende gummer, SKAL HAVE NOGET AT TYGGE I!), så fik han vendt bunden i vejret på den hvorefter han stillede sig op på den og begyndte at dreje rundt. Årh, så smelter man altså bare, når man ser hans blik, der beder om den der godbid man plejer at få når man har gjort noget rigtigt...

Nå men udover tricks går noget af træningen naturligvis også ud på at lære at gå pænt. Det er han også rimeligt sej til. Han er god til at holde kontakten mens vi går, og han hygger sig imens! Vi var også til et "fri ved fod-kursus", hvor det ganske vist mest var mig der skulle lære noget! Det var 5 timer med konstant input! Hold op hvor fik man meget med hjem! Nu skal man så bare lige have kroppen til at samarbejde når man skal til at bruge de tips man har fået. Det er straks sværere.

Han er også så småt begyndt at kunne finde ud af det der med at vand slet ikke er så farligt. Lidt lokket af søster-Binka 

Og så er der da også sket det store at Alberts mor blev dansk udstillingschampion kun 4 måneder efter at have født 11 hvalpe! DET er sejt gået, så stort tillykke til Mimmie og Britt-Kennelmutter!

Britt var også forbi her og hilse på en dag. Hooold da op hvor blev Albert glad for at se hende! Han sagde de mest spøjse små lyde som jeg aldrig har hørt før! Ingen tvivl om at han kan huske hende! Det var altså sjovt at se.

Han fik også lo til at komme med søster-Binkas træningshold på sportur. Det var sjovt syntes han! Og spor kunne han faktisk godt finde ud af, Men sådan en lille hvalpehjerne bliver nu alligevel hurtigt fyldt, så han var træt da vi kom hjem!

 Nu er er samlet en smule op siden sidst. Snart kommer der en ny opdatering. Gik lige i stå med bloggen, men nu skal vi igang igen. På gensyn!

14 uger

Så er Albert blevet 14 uger gammel! Hans ører står efterhånden nok så flot. Vipper lige når han bliver træt, men ellers står de faktisk som de skal..

Han er en festlig lille fyr, som man kun kan more sig over. Og forleden var han temmelig farverig. Han bliver rød på kinderne fordi Binka bider ham der (savlet farver pelsen rød) og så var han gul på snuden fordi han stak den for langt frem da Binka skulle tisse.. Klog lille bandit... Hmm...
Binka er i øvrigt begyndt at tø noget mere op overfor ham. Man kan mærke hun slapper mere og mere af selvom han er her.. Men af og til skal han da også lige have en skideballe, så han ved hvor skabet står ;o)
Men samtidig er hun begyndt at lægge sig ned til ham om natten. Hun sover normalt HELE natten i vores seng, men hun mener åbenbart at Albert skal have lidt selskab. Det er da lidt sødt..

Her får Albert lige at vide at nu er det nok!

Han har fået sig en ny hobby der går ud på at spise regnorme! Eller spise og spise. Men de skal graves op og leges med! Vældig spøjst at stå og se på..

Vi har efterhånden noget af en samling af hundelegetøj, og af og til går Albert på opdagelse i bunken, og finder noget han tilsyneladende aldrig har fundet før! Han bliver i hvert fald noget så lykkelig for at finde det, og så har han noget at lave den næste halve time.

Ude på vores altan har vi tomatplanter, og Albert har fundet ud af hvordan man plukker tomater. Så af og til kommer han ind med en grøn tomat som han så hygger sig med at spise meget langsomt. Nok fordi den er pivsur!

Vi er begyndt at lave en del klikkertræning, og jeg forsøger at lære ham lidt tricks. Rulle rundt, dreje rundt osv. Derudover er vi begyndt til hvalpetræning, og det er helt kanon! Vi har fundet et dejligt hold at gå på, hvor træningen ikke består af højre, venstre ligeud men mere af kontaktøvelser og samarbejde. Det er SÅ sjovt, ikke mindst fordi Alberts ene søster også er på holdet. Det var sjovt at se dem første gang, for de kunne tydeligt kende hinanden, og de kunne finde ud af at lege med det samme!

Ringtræning har vi også været til. Der kom to af hans søstre, OG hans mor og kennelmor Britt! Hooold da op hvor blev han glad da han så sin mor og Britt igen!! Og Britt skal bare lige kalde, så står alle hvalpene foran hende! Det var næsten rørende at se. Britt glemmer de ALDRIG, det kan jeg garantere!

Vi har været på nogle hyggelige skovture, hvor vi har plukket hindbær og brombær og når vi står der og plukker, jamen så lægger Albert sig ned og slapper af indtil vi er færdige. Han har en fantastisk tålmodighed den lille mand når han vil :o)

Og når man kommer hjem fra skoven, SÅ er man træt for hold da op den lille hjerne skal gennemgå alt det den har oplevet!

Her på pladsen hvor vi bor er der nogle grønlændere der holder til og sidder og hygger sig i solen med en øl.. De er begyndt at råbe Nanok efter ham... Hvorfor mon *G*

Jeg købte jo en transportkasse til ham i bilen, fordi han var meget utryg ved at køre bil. Så snart han kom ind i kassen blev han rolig. Han bliver en smule køresyg, men ikke så slemt igen, og det er noget der går over med alderen. Ham er i hvert fald blevet MEGET glad for sin kasse, og når man skal have ham ud derfra, så er det ikke så nemt igen, for det kan godt være han egentlig ikke er så vild med at komme derind, men når  først han er derinde er det jo meget hyggeligt!

Og så har han været med på besøg hos min kusine der har katte.. Hmm dem ved han ikke rigtigt med! De er nogle underlige hunde, og ingen af dem vil snakke og lege med ham.. De siger bare underlige lyde og puster sig op! Æv.. Når nu man gerne ville hilse på dem!

Han er blevet NÆSTEN lige så glad for tennisbolde som gode gamle Gilbert var. Har fundet sine første bolde i buskadset omkring tennisbanerne. Dygtig lille mand *G*

Det med at blive renlig går langsomt fremad. Vi vinder ingen konkurrencer på det punkt men det skal nok komme. Ingen pøller indenfor den sidste måned, men at tisse, deeet er en helt anden sag. Om natten kan han holde sig i 7-8 timer, og så begynder han at pive for at gøre opmærksom på at nu skal han altså ud, men om dagen skal man stadig være over ham hver gang han har leget eller spist eller sovet eller lavet noget andet, og så gå ud med ham, for da siger han altså ikke til!

Fordi han går og spiser alt muligt har han haft dårlig mave et par gange, og den ene gang endda så meget at han slet ikke ville spise, og var smådeprimeret. Men heldigvis gik det hurtigt over igen, og han spiste løs for fulde gardiner! Det første foder han var begyndt på var jeg ikke særlig tilfreds med., så nu prøver vi et nyt. Regal. Indtil videre er det en succes. Han kan lide det, og virker til at trives på det, så det holder vi os til indtil videre.

Han har også været hos dyrlægen for at få anden vaccination. Han opførte sig noget så eksemplarisk! ikke en lyd da han blev stukket, og tog bare det hele noget så roligt. Desværre var hans analkirtler blevet betændte så han fik dem tømt (DET vakte ikke begejstring!) og fik en antibiotikakur, og jeg kan da se at det går bedre nu, så det var rart lige at få det ordnet. Dyrlægen var vildt begejstret over både hans opførsel sind og udseende, og jeg kan da så absolut heller ikke klage! Jeg synes Albert er noget så fantastisk!!

Og det var vist alt for denne gang. Albert siger farvel og på gensyn :o)

Albert oplever..

Albert er nu 10½ uger gammel.

Han har været til et lille minitræf med nogle af sine søskende.
Det lykkedes lige at få samlet 5 af de 11 hvalpe til en lille hyggestund, og de kunne helt sikkert kende hinanden, for det var bare igang med at lege med det samme. De fik lige et par timer hvor de legede, sov i bunke og legede igen. det var en rigtig hyggelig dag, både for hundene, og for os ejere, der kunne sidde og sige at sådan og sådan gør min hund, og sådan gør min osv. Rigtig hyggeligt lige at få udvekslet lidt erfaringer.
Tilsyneladende er Albert dog den eneste der er mørkeræd!

Lørdag var vi til udstilling i KHKG. Ikke for at udstille, bare for at opleve det hele. Og igen var et par brødre, Arthur og Amigo der, så der blev leget igen igen. Og ellers tog de det allesammen bare stille og roligt, fik hilst på deres onkel Ice, der lige blev BIR, så det var også en rigtig hyggelig dag med en masse hvide hunde!

Ups, brormand blev vist sur:

Og så har vi holdt fødselsdag herhjemme. så der kom lidt gæster. Det generede ham ikke stort. Han hilste glad da de kom, undrede sig igen over at Binka skulle flippe sådan ud af bar glæde, men ellers så brugte han det meste af tiden på at ligge i køkkenet og sove, lige afbrudt af at han skulle ind og hilse af og til. Han opførte sig eksemplarisk mens her var gæster, men da de var gået mente han at det var på tide at der skulle ske noget, så han flippede ud og skulle bide i ALT han kunne finde, gø af os, gø af Binka. Så det blev til en lang nattur, så han kunne krudte lidt af!

Generelt opfører han sig rigtig pænt. Jeg er så småt begyndt at træne med ham, mest indlæring af klikker, og så træner vi kontakt når vi går. Det er han hamrende dygtig til! Han går og kigger op på mig konstant når jeg prøver at få hans opmærksomhed. Det var jeg ellers bange for kunne blive et problem, for han gik i starten med snuden i jorden mere eller mindre konstant, men han begynder så småt at finde ud af at det er mig der er den spændende, og ikke omgivelserne..

En lille video af det jeg har fornøjelsen af at kigge ned på hver gang vi går tur:

Ellers er han blevet rigtig glad for altanen. Der sover han rigtig meget ude. Jeg har ham under mistanke for at være igang med at anlægge græsplæne derude, for han har allerede spredt godt med jord derude, og græsfrø hiver han hjem i pelsen, så nu venter han tilsyneladende bare på regn....

Hans ører er så småt begyndt at stå begge to.. Det ene vipper bare stadig lidt i spidsen, men det får ham skam ikke til at se mindre hvalpet ud!

Og nu elsker han jo at opleve, så derfor fik han lov til at komme med på Dyrehavsbakken. Det er ikke noget jeg normalt ville udsætte så ung en hvalp for, men han har psyken til at klare det. Desværre var der rigtig mange mennesker derude, det var da lidt irriterende, men så fik han da prøvet det! Vi tog nogle ture på 10-15 min på Bakken, og så lige ud og gå lidt udenfor hvor der ikke var mennesker, så det gik. Første gang vi ville ud satte han sig dog til at skrige, fordi han ville tilbage, meen jeg syntes lige han skulle have lidt pauser også.
Men generelt var det bare sådan at han futtede rundt, blev nusset og krammet, fandt lidt popcorn rundt omkring og havde en fest. Når jeg syntes det hele gik lidt for langsomt blev han taget op og båret et par minutter, men så skreg han og ville ned og opleve igen. Så fik han lov til det... Og han bed sig fast i Binkas sele og tøffede rundt efter hende. Til sidst sluttede vi af med at vi mennesker fik en burger, mens begge hunde lå under bordet og hyggede sig, så det var en rigtig hyggelig tur. Og var Albert så træt efter den tur? Nej.. Han gik hjem og legede med et pivedyr i en time...

Til gengæld er han begyndt at sove igennem om natten, og vækker mig ikke for at skulle ned og tisse. Men så skal jeg til gengæld også skynde mig at komme ud med ham om morgenen når jeg vågner, for så skal han altså tisse!

Og så slutter vi vist bare af med lidt billeder af banditten ;o)

Albert falder til i sit nye hjem.

Ja, man ville jo så gerne skrive ALT det Albert oplever og finder på, men ja, med en lille hvalp i huset er der bare ikke tid til det! Det gælder om at være på stikkerne, for der sker noget hele tiden, og ALT skal undersøges! Med tænderne naturligvis. Meen det går.. Vi er forberedt.

I onsdags var Albert i hundesvømmehallen for første gang! Det var vist en blandet fornøjelse! Uha, koldt vand, og hvor er det farligt at blive sat ned i vandet! Men ingen panik, og en helt fantastisk svømmestil fra første sekund! Jeg er ikke i tvivl om at han nok skal blive rigtig glad for det, når han finder ud af at det ikke er farligt.
Et lille klip af en svømmetur:
http://s1062.photobucket.com/albums/t494/hvidealbert/Albert%20hjemme/?action=view&current=Albertsvmmer.mp4

Albert virker dejligt lærenem. Jeg besluttede at se om han kunne finde ud af at sitte på kommando. Inden der var gået 2 min kunne han. Det lover ganske godt. Det er en god ting at kunne når man er byhund og skal over gaden hele tiden. Så er det smart at vide at man skal sætte sig ved kantstenen og vente til man må gå.

Han har også været på familiebesøg. Det tog han meget stille og roligt. Han kunne dog ikke forstå hvorfor Binka flippede totalt ud på vej op ad trappen hos mine forældre! Det var lige i overkanten mente han vist! Men selve besøget var rigtig hyggeligt. Der var nyt legetøj man kunne lege med, og så er Albert glad!

Binka har generelt taget rigtig pænt imod ham... Hun synes han er irriterende, men så småt begynder hun at lege med ham. MEGET forsigtigt! Næsten for forsigtigt, for når de leger får han lov til alt. Når de ikke leger kan hun godt lige bede ham om at smutte hvis han vil lege med hendes legetøj når hun er igang med det! Men jeg synes hun er meget dygtig!

Han er blevet helt glad for sit bur, og bruger det som hule af og til. Til bilen er der også blevet investeret i en transportkasse, som han er glad for. Han pev meget når vi kørte bil, men det er stort set forsvundet efter han kom i kassen. Han falder meget bedre til ro, og skal ikke koncentrere sig om alt det der sker

I starten pev og hylede han af alt! Det er stort set væk. Det er deejligt! Der er dog et tidspunkt hvor han stadig piver/hyler.. Og det er når han skal på nattur. Han er rygende mørkeræd! Vil virkelig ikke over på pladsen hvor der er mørkt! Men mon ikke det kommer..

Ovre på pladsen kommer der rigtig mange andre hunde, så Albert får virkelig hilst på nogle stykker! Og nogle ejere! De synes naturligvis han er noget af det mest bedårende. Og det kan jeg jo kun give dem ret i. Han er noget så fantastisk ;)

Legetøj er noget vi har masser af.. Dyrt indkøbt legetøj.. Men hvis i spørger Albert, ja så er der altså ikke noget som et dejligt paprør fra en køkkenrulle! Uha, det kan man bruge timer på! Det kan kastes med, hives i, og ikke mindst spises!

Den første uge tilbragte han jo mest sammen med sin farmand, da jeg skulle på arbejde... Det var vist en godt investeret uge, for hold da op hvor fik Albert charmet sig ind hos farmand! Han er jo nærmest smeltet..

Albert er helt fantastisk synes jeg. Han tager tingene i strakt arm og der skal meget til at vippe ham af pinden

Nye farlige ting får et VUF, og så undersøger vi dem sammen og finder ud af at de jo slet ikke er farlige... Riste i jorden vader han hen over som den største selvfølgelighed.
Her hvor vi bor er der en stor statue af Gandhi.. Da Albert så den syntes han den så mægtig farlig ud, så den fik lige et VUF! Jeg gik hen, løftede ham op til statuen, han slikkede Gandhi på næsen, og så var alt ok. Det var da ligefør det var et helt rørende øjeblik ;o)

Generelt er han en rigtig byhund, der elsker at der sker noget. Og så er han en ægte tingfinder, der skal have ALT i munden. Så han har da lige haft et par dage med dårlig mave, fordi han ikke er helt god til at sortere hvad han stopper i maven!

Albert kom også med på arbejde en dag for lige at hilse på..
Han gik ind, hilste på mine kolleger, snuste lidt rundt, og så lagde han sig midt på gulvet og observerede hvad der så ellers skete der.. HELT fantastisk reaktion! Jeg ELSKER min lille hund! Han er bare helt rigtig :o)

Jeg har jo endelig ferie, så vi kommer lidt rundt. Albert er jo lidt en eventyrer, så han kommer ud og opleve i et noget hurtigere tempo end jeg normalt ville gøre med sådan en lille hvalp, så han har både været:

I mosen og se på gæs:

Ja, da han havde kigget på dem i 5 min lagde han sig ned og slappede af.

Så har han været i Dyrehaven:

Og der fik man da set lidt heste!

Dem der trak vogne var man da helt ligeglad med, men dem der med mennesker på ryggen var liiidt underlige...

I dag var han med hjemme og hilse på mine forældres hund. Det var altså også ganske hyggeligt! Hun var dejligt tålmodig, man måtte stjæle alt hendes legetøj, og hun skældte NÆSTEN ikke ud!

Det var vist alt for denne gang, på snarligt gensyn :o)

Alberts første dage i det nye hjem.

Albert er en bandit.. Men han er en dejlig bandit!

De første dage i det nye hjem har han taget helt pænt. Allerførste dag var præget af hyleri, piveri og gøen! Sådan lidt "hjælp jeg savner min mor og jeg gider ikke det i vil have mig til". Men han er så småt ved at forstå at hvis man siger sådan, så får man overhovedet ingen opmærksomhed! Så nu er piveriet begrænset til når man ikke gider gå længere på turen. Så bliver man bare taget op på armen, og båret længere væk hjemmefra. For hjem vil man gerne gå! At gå en tur alene uden storesøster Binka er ikke noget han er begejstret for endnu Verden er lidt stor. Det er ikke sådan når man flytter fra landet til stenbroen! Man kan lave nok så meget miljøtræning på sådan nogle små hvalpe, men at genskabe larmen fra biler, skrigende børn, udrykning, fodboldkampe og tenniskampe lader sig ikke rigtigt gøre. Så vi tager nogle ture, hvor vi bare sidder og kigger på trafikken. Hver tur forsøger jeg at udvide med noget nyt, så han både får trygheden af at lære det gamle bedre at kende, men samtidig også ved at der altid sker noget nyt.

Han er meget tæt på renlig! Så snart han vågner bærer jeg ham ned, og så snart han bliver sat på jorden tisser han. Meget dygtig lille dreng synes jeg! Der har været et par tisseuheld heroppe, men det har hver gang været os, der ikke var hurtige nok. For når sådan en lille en skal tisse skal han altså tisse.

Anden nat gik fint som første nat. Dog mente han at vi skulle lege når vi havde været nede, men efter en halv time faldt han dog i søvn igen. Generelt skal han ud hver 3. time om natten. Glæder mig til han kan holde sig bare LIDT længere....
Han har efterhånden mødt rigtig mange hunde, og er begyndt at synes de er helt sjove. Er dog ikke så begejstret for dem der gerne vil gø ham lige ind i hovedet. Det kan jeg sådan set godt forstå! Så går vi pænt videre. Men det gode er at når der er noget han ikke er begejstret for, så kommer han hen til mig for at søge tryghed. Det er altså helt kanon! Det er lige sådan det skal være!

Han elsker legetøj, og han elsker sin nye storesøster! Hun er knapt så begejstret.. Kigger stadig på os med et "hjælp" i øjnene når han står og vil lege med hende. Men hun skal nok tø op. Om de ligefrem bliver puttevenner, det tør jeg ikke love, men de skal nok blive gode venner, når Binka en gang finder ud af hvad han egentlig kan bruges til.

Jeg er jo på arbejde her den første uge, så det er Thomas, der har fornøjelsen af Albert hele dagen. Det går sådan lidt forskelligt *G* I går kom jeg hjem til en mand, der var helt smadret fordi Albert havde hærget, og nægtet at gå tur! I dag havde de hygget sig, Albert havde kun leget med legetøj, turene var med lidt tricks gået helt godt, osv.

Jeg synes han virker til at være faldet rigtig godt til. Han er glad for hunde og mennesker. Cykler og klapvogne er lidt underlige, men tilsyneladende skal han bare se ting en enkelt gang før han synes de er ok.

I dag syntes jeg han skulle opleve lidt ekstra spændende, så vi gik ud hvor der er vejarbejde. Der er afspærringer, gravkøer, metal- og jernplader, der både larmer og gynger! Men nu er der åbenbart det med Albert, at han jo faktisk ikke ved hvordan et fortov SKAL se ud! Så han tog det med en knusende ro! svansede over gyngende træplader, larmende jernplader og jeg ved ikke hvad. Et sted var de igang med at trække et 30 meter langt plastikrør ned i et hul i jorden. Det trådte Albert lige så elegant hen over som om det ragede ham en papand! Og det til trods for at storesøster Binka mener at sådan noget er dødfarligt!

Generelt skal der vist meget til at slå den lille fyr af pinden, selvom jeg det første døgn godt kunne have mine tvivl! Da var han altså en lille bangebuks. Men kennelmutter Britt kan vist godt være stolt af sit arbejde :o)

Det var vist det for denne gang, men der kommer snart mere i føljetonen om Albert :o)

Lige et enkelt billede at slutte af på:

Albert flytter hjem!

I går skete det endelig! Albert flyttede langt om længe ind hos os, og vores 50 ugers tørke uden Hvid Schweizisk Hyrdehund i huset endte!

Klokken 8 kom min søde kusine og hentede os for at køre os ned og hente ham. Og så tog det en time at køre til Stevns, hvor alle hundene var ude og klar til endnu en dag med spilopper!
To hvalpe blev hentet fredag, og i går var det så Alberts tur. Senere på dagen skulle endnu en søster så hentes.

Vi kom, og Albert løb rundt og legede med sine søskende, og havde en fest, og så faldt de allesammen i søvn som de jo plejer.

Vi fik ordnet papirerne, og fik en ordentlig hvalpepakke med hjem, med legetøj, foder, et tæppe med duft af mor og søskende, godbidder og alt muligt andet.

Og efter en time kørte vi hjem igen. Albert fik en fin lille charmeklud på med sit navn på, hvorpå der var sprøjtet DAP, der har en beroligende virkning på hunde. Han tog turen helt fint. Småpev det meste af tiden, men han blev også en smule køresyg, så det kombineret med at blive fjernet fra mor og søskende (hvor er vi egentlig onde!) gav altså lidt utryghed. Men ikke noget voldsomt. Han sad på skødet hele vejen, og ville gerne være med til at kigge lidt ud af vinduet. Vi havde ellers en papkasse med med lidt legetøj, og et tæppe, og lidt godbidder, men den var der ligesom ikke stemning for.

Vel hjemme efter en times kørsel gik vi lige ind på pladsen, hvor han mødte sin første fremmede hund. Det foregik med et VUF!, men da jeg havde vist at den ikke var farlig kom han frem og hilste. Og så pev han HVER gang han var det mindste utilfreds, og klamrede sig til mit ben! Altid noget han havde forstået hvor han skulle søge sikkerhed.

Allerførste gåtur. Sele og snor generede slet ikke.

Og så gik vi op i lejligheden for første gang.
Han kom ind, kiggede sig omkring, pev lidt mere, bed i lidt legetøj, fandt ud af at en tom toiletrulle var det bedste, pev lidt mere, og så faldt han i søvn!
Sofabordet var dejligt trygt at ligge under:

Da han vågnede igen gik vi tur med ham, og nok så dygtigt var det første han gjorde at lave en tissetår. Det blev til adskillige ture i går, og han fik lavet noget på dem ALLE! Dygtig dreng. Han har haft et tisseuheld fordi jeg var for længe til at få sko og trøje på da jeg havde spottet at han skulle ned. Faktisk rigtig dygtig!

Piveriet skal jo også begrænses, så hver gang han piver bliver han ignoreret, og når han stopper med det er der masser af ros!. Og det har allerede hjulpet utrolig meget! Han er slet ikke en stille hund, men nu ligger det ikke til racen at være stille. De har masser af lyde. Der er bare ingen grund til at overdrive jo!

Om eftermiddagen, da vi kunne mærke at nu var han så småt faldet til, hentede vi vores anden hund Binka hos min mor. Hun var lige på besøg derhjemme mens Albert fik lidt fred og ro til at vænne sig til alt det nye.
Thomas hentede hende, og så mødtes vi nede på et grønt område. Det gik rigtig fint. Binka hilste forsigtigt på den lille ny, og det var det. så var hun mere eller mindre ligeglad med ham derefter, og vi gik op i lejligheden. Albert var lidt imponeret over Binka! Hun var på en gang spændende og farlig, så lidt ærbødig afstand, det holdt han da.

I løbet af aftenen tilbragte jeg lidt af tiden på gulvet sammen med Albert, for at han ikke skulle ligge dernede og kede sig alene. Vi fik leget med lidt legetøj. Kastede et par ting, som han gerne ville hente og aflevere igen. Dygtig dreng!

Mad skulle han jo også have! Sådan nogle små banditter spiser 4 gange om dagen, så der er noget at huske på! Jeg var spændt første gang jeg fodrede! Ville han overhovedet spise, eller var det en alt for stresset situation han var i der? Men ingen alarm! Han ÅD!! Så meget, at man lige måtte begrænse ham for at han ikke spiste for hurtigt! Dejligt at han gider sin mad!

Og så blev det tid til at sove. Jeg gik lige ned med ham en sidste gang, så han kunne få tisset. Det gjorde han, men hold da op! Det der mørke var han ikke glad for! Det var ok at være lige udenfor døren, men at gå videre, nej tak!
Så gik vi op igen. Med alt det piveri der havde været i løbet af dagen var jeg sikker på at jeg ikke ville få lukket et øje hele natten! Men det blev hurtigt gjort til skamme. Papkassen vi havde haft med ned og hente ham blev stillet på højkant lige ved siden af sengen, og tæppet han fik med hjem blev lagt derind sammen med et bidereb, og så faldt han i søvn!

Vi gik i seng omkring midnat, og klokken 2.30 blev jeg vækket af en lille hund, der småpev. Ned og tisse, og op i seng igen. lige bide i et reb i et par minutter, og så Zzzzzzzz! Klokken 5.30 var man så frisk igen og skulle tisse, og da vi kom op fra den tur gad vi altså ikke gå i seng igen, så vi har været tidligt oppe!

Dagen i dag har forløbet nogenlunde som dagen i går. sove, tisse, pølle og spise, og så bliver man mere og mere modig med hensyn til Binka! Altanen er spændende, og de sækkesenge vi har de kan ligge i er rigtig lækre synes han! Han har også fået trukket lidt om kap med Binka. Binka var SÅ forsigtig, og lod ham få et par sejre før hun selv snuppede pivedyret de trak i og smuttede!

Hej du store!

Alt i alt har det været SKØNT endelig at få Albert hjem! Der skal masser af træning til før man får den hund man gerne vil have ud af ham, men det er jo halvdelen af morskaben <3

Det var vist alt for i dag. Håber i nyder fortællingerne og billederne. Smid gerne en besked :o)

Charmemusen Albert:

Albert blev valgt!!!

SÅ kom den store dag hvor Albert skulle udvælges! Og han BLEV en Albert og ikke en Alberte ;o)

Alle hvalpene skulle hvalpetestes. Link til hvordan det foregår kommer længere nede.

Vi tog ned til Britt og fik udleveret de tests der var lavet, og satte os til at læse dem igennem. Vi ved da en del om hunde, men at omsætte det til hvordan hvalpen vil udvikle sig er IKKE nemt!
Så vi havde allieret os med en, der ved ALT om de hvalpetests, og hun hjalp os med få skåret feltet ned til to hunde! To hunde, der begge ville passe perfekt, men som samtidig var MEGET forskellige. Den ene temmelig selvstændig og en der gerne ville noget, og så en der nok skulle blive god til at samarbejde, men samtidig nok ville skulle have lidt hjælp når den skulle udsættes for nye ting.

Jeg valgte den med lidt mere gåpåmod. Han kan sagtens blive en håndfuld, men det skal vi nok klare. Han er en dejlig hund, som dog nok skal starte med at lære at det er ok at kede sig lidt af og til, og at man ikke hele tiden kan have al opmærksomheden!

Nå men valget faldt efter LANG tids tænken og knagen på mørkeblå han. Han blev født som nummer 10 i kuldet den 25-05 2012 klokken 23.19, og havde en fødselsvægt på 527 gram.

På lørdag flytter han langt om længe ind hos mig. Den første uge han bor her skal jeg desværre arbejde ekstra, så da hænger min mand på ham. Og jeg kan tage på arbejde og få en lille pause ;o) Men derefter venter tre ugers ferie, hvor jeg rigtigt skal lære ham at kende!

Og til sidst skal i da lige have lov til at se skønheden:

Link til forklaring af hvad en hvalpetest egentlig er:
http://www.belsiques.dk/hvalpetester/vejledning_og_forklaring_af_hval.htm

FEMTE besøg hos Albert!!!

Torsdag den 5. juli 2012 var vi igen nede og hilse på Albert og hans søskende.
De er nu 6 uger gamle.

Det er jo efterhånden mere og mere sikkert at Albert BLIVER en Albert og ikke en Alberte.
Hold op hvor de udvikler sig, og hold op hvor går det hele bare hurtigt.

Hvalpene vokser og vokser som de jo skal! De løber nu rundt i fuld fart. Ikke helt så meget klumpedumpe mere som de har været. De er også begyndt at slås med godt med lyd på. Der bliver bidt, og så bliver der skreget, og så går man over og driller en anden hvalp istedet. Og ellers kan man altid søge lidt tryghed hos mor..

De er blevet rigtig dygtige til at finde ud af at når man skal besørge, så foregår det udenfor. Uheldene indenfor bliver færre og færre. Det er da meget godt klaret af sådan nogle smålinger!

Og så er deres ører begyndt at blive ægte tosseører! Nogle står op, nogle ligger ned, og nogle gør lidt af hvert! Når man har en race der skal ende med stritører er der altid temmelig meget sjov med ørestillinger indtil de står som de skal!

Med så mange hvalpekøbere (ja, der er jo 11 hvalpe) bliver opdrætterens hjem noget af en banegård. Og samtidig skal venner og familie jo også hilse på hvalpene, så der er hele tiden gæster. Man kan i hvert fald ikke klage over at hvalpene ikke bliver præget på masser af forskellige mennesker! Det er jo en fantastisk start på deres liv.

Opdrætter-Britt sørger også for at hvalpene får spillet masser af cd'er med forskellig larm: fyrværkeri, legende børn osv osv. Og så tilbringer hvalpene jo mere og mere tid udenfor nu, hvor de også bliver vænnet til mere larm. (eller den smule larm man har på landet).
For det skal jo ikke være nogen hemmelighed at det for vores hvalp bliver noget af en omvæltning! Vi bor midt i København, med masser af mennesker, hunde, trafik og larm! Så der bliver noget den lille stakkel skal tage stilling til! Heldigvis har vi et rigtig godt lufteområde 20 meter fra gadedøren, så der kan vi sagtens lufte uden at skulle ud til den allerværste trafik. Så bliver den lille ny bare langsomt vænnet til det.

Og ved i hvad? Nu er der kun TO uger til! Og jeg er klar! (lejligheden er ikke klar, den er end ikke i nærheden af at være hvalpesikret!) Glæder mig SÅ meget til at skulle igang med at lære en ny hund at kende! Glæder mig til at begynde hvalpetræning! Vi er meldt til to forskellige steder. Et sted hvor jeg RIGTIG gerne vil gå, og et sted, der er i gåafstand fra vores hjem. Så er der masser af forskellige inputs til måde mig og hvalpen. Første kursus starter en uge efter at hvalpen kommer hjem. Så kan den lige nå at falde til før den skal ud og "lære noget"
Og så glæder jeg mig til at lære den at alle mulige ting ikke er farlige! Gå over brædder og jernplader, fliser der gynger, og bare sidde og se på trafikken og vænne sig til at man ikke skal være bange for den.

I går kom nogle af hvalpene ud og lege på græsset. Det var første gang de prøvede det, og det var både sjovt, spændende og skræmmende! Græs er noget underligt noget! Man kan gå på det, men samtidig er det lidt underligt at gå på! Og så kan man spise det! Og man fik lov til at søge efter mad i græsset. DET var sjovt!

Det var vist det for denne gang. Om halvanden uge bliver hvalpene testet, og SÅ finder vi ud af hvem Albert bliver! Det bliver en stor dag! Slutter lige af med billeder af hvalpene på græs. Hyg jer til næste gang :o)

Og så slutter vi lige af med lidt fodersøg på terrassen:

Hvid Schweizisk Hyrdehund, FCI nr Nr 347

Lidt om racen Hvid Schweizisk Hyrdehund:

Racen går (og har gået) under flere forskellige navne:

Hvid Schweizisk Hyrdehund (DKK-navn)
Hvid Hyrdehund
Hvid Schæfer
Hvid Canadisk Schæferhund
Beccaner (dog kun i en kort overgang)

Og så de lidt mere internationale:

Berger Blanc Suisse (internationalt FCI-navn)
White Shepherd
White German Shepherd
Weisser Schäferhund
Weisser Schweizer Schäferhund
Pastor Blanco Suizo
Og mange flere!

Historien:
Historien bag racen fortælles på lidt forskellige måder, som jeg her vil forsøge at sammenfatte.. 

Vi starter med den oprindelige farvede schæfer...
Hr. Ritmeister Max von Stephanitz er meget interesseret i hundeavl, og får på en udstilling i Karlsruhe, øje på en gul og grå ulvelignende hund, som han straks tænker han kan bruge til noget. Hunden hedder Hektor Linkschrein. Stephanitz køber hunden, omdøber den til Horand von Grafrath, og denne hund bliver den første registrerede schæferhund. Pointen er at Horands bedstefar, Greif: http://www.pedigreedatabase.com/german_shepherd_dog/dog.html?id=8309  var hvid, og på denne måde er det hvide gen i racen allerede ved grundlæggelsen.
Derfor dukker der med jævne mellemrum hvide hvalpe op i de kuld, der fødes, og disse bliver i starten stambogsført ligesom de farvede hvalpe.

I 1933 besluttede man så i Tyskland, at de hvide schæfere ikke længere kunne stambogsføres, men de forhindrede dem jo ikke i at blive født, og avlen fortsatte rundt omkring decideret på hvide schæfere. 

Blandt andre avlede amerikanere og canadiere på de hvide schæfere, og i starten af 70'erne blev hanhunden Lobo importeret til Schweiz, og bliver betragtet som værende stamfader til racen i Schweiz, der var de første der for alvor begyndte at stambogsføre racen. Dette er grunden til at racen har Schweiz som hjemland i FCI-regi.

Når man går tilbage i anerne på ens Hvide Schweiziske Hyrdehund, så finder man altså farvede schæfere. Det er faktisk lidt sjovt hvor få generationer man skal tilbage. Man kan selv prøve med sin egen hunds aner på http://www.pedigreedatabase.com/ Det er der mange sjove timer i hvis man interesserer sig for sådan noget!!  

De første hvide "avlede" schæfere kom til Danmark i 1974 (bl.a. Duchess Rebecca of Malae), og i  1979 blev den danske klub for Hvid Schæferhund oprettet
Der er naturligvis mange flere historier om "de første hvide schæfere", da der jo rundt omkring i forskellige lande på et eller andet tidspunkt er sket en etablering af racen.

Lidt yderligere årstal:
1996: DKK anerkender og X registrerer racen som "Beccaner" opkaldt efter den første tæve, der blev registreret i Danmark, Duchess Rebecca of Malae, der blev importeret fra Hawaii.

1997: DKK ændrer navnet til  "Hvid Hyrdehund".

2003: FCI anerkender racen som en selvstændig race med navnet Hvid Schweizisk Hyrdehund, idet Schweiz mente det var der de første Hvide kom til Europa. Dog kan de ikke anerkendes fuldt ud før de har tre generationer på stamtavlen.

2011. FCI anerkender racen fuldt, og hundene kan nu blive internationale champions! Målet er nået for dem der i mange år har arbejdet med denne skønne race!

Skulle man være lidt forvirret over hvad forskellen er på hvid schweizisk hyrdehund og hvid schæfer er den eneste forskel faktisk navnet... I DKK er det jo så  Hvid Schweizisk Hyrdehund, og i andre foreninger i danmark kaldes den Hvid Schæfer. Da DKK opstartede X-registreringen af racen foregik det jo ved at hunde fra andre foreninger blev overflyttet og avlsgodkendt, så min første hunds forældre blev født som hvide schæfere, men blev overflyttet og blev til Hvide Hyrdehunde. Så i bund og grund er det samme race, 
men i og med at racerne jo nu bliver avlet hver for sig i de forskellige foreninger, så vil der med tiden nok vise sig nogle forskelle alligevel, alt efter hvordan racestandarderne i de forskellige foreninger udvikler sig...

Nogle tror at når man får en Hvid Schweizisk Hyrdehund/Hvid Schæfer, så får man en schæfer, der bare er hvid.. Det er ikke tilfældet. Efter min erfaring er de meget forskellige temperamentsmæssigt. De Hvide er meget signalfølsomme i forhold til den almindelige schæfer. De har sjældent helt den samme drift som den farvede schæfer, men er dog langtfra ubrugelige på træningsbanen.
De kan sagtens trænes, og de udviser endda typisk en stor samarbejdsvilje. men der er langt imellem de Hvide, der ligefrem træner IPO og anden brugshundetræning. 
Muligvis skyldes dette også at dem der gerne vil træne dette måske automatisk vil vælge den farvede schæfer, eller en anden race, der er kendt for sine brugshundeevner.
Men dog findes der Hvide der er oplært til både førerhunde, servicehunde og redningshunde.

Den Hvide Schweiziske Hyrdehund fåes både som korthåret og langhåret. Da jeg i 1998 fik min første Hvide (korthåret) var det svært at opdrive en langhåret. I dag er det sjovt nok de korthårede der kan være lidt svære at få fat i. Begge hunde har deres charme. 

I mine øjne er den Hvide Schweiziske Hyrdehund den perfekte hund:
Den er lærenem
Den er samarbejdsvillig
Den er menneskeglad, men ikke påtrængende overfor fremmede
Den har et blidt sind
Den knytter sig meget til de mennesker den omgåes i det daglige
Og sidst men ikke mindst: Den er noget så smuk!!

Diverse links:
Hvid Schweizisk Hyrdehund Danmark: http://www.hvidhyrdehund.dk

International Berger Blanc Suisse: http://www.berger-blanc-international.com  

Artikel, Hunden:
http://www.hunden.dk/Files/News/File/4b5d4e6b-e415-4fc3-883f-8f23d601ff63.pdf

Racestandard: 
NB: den engelske er den nyeste standard, der desværre ikke endnu er oversat til dansk. I den nye ligger der en væsentlig ændring i temperament

Dansk http://www.dkk.dk/files/pdf/Swiss.pdf 

På engelsk http://www.hvidhyrdehund.dk/?p=392

Kenneler i Danmark:

Kennel Britaje, Inge Britt Reykdahl www.hvidehyrdehunde.dk

Kennel Made To Measure, Henriette Thomsen www.made-to-measure.dk

Kilder til dette indlæg:
http://www.hunden.dk/Files/News/File/4b5d4e6b-e415-4fc3-883f-8f23d601ff63.pdf

http://www.hunden.dk/Hunde-nyheder/SeNyhed/?ID=465

http://www.dkk.dk/files/pdf/Swiss.pdf

Gilbert, min gamle Hvide Schweiziske Hyrdehund :o)

Fjerde besøg hos Albert

Torsdag den 28. juni 2012 var vi igen nede og se på hvalpe

Denne gang havde jeg dog ikke min mand med, men to gode veninder, der jo naturligvis også skal have fornøjelsen af at se de 11 små fantastiske hvalpe! Og det syntes de vist også var rigtig sjovt!
Det blev som sædvanlig en rigtig hyggelig tur.
Desuden kom en anden hunde-veninde Vibeke forbi, så vi havde en rigtig hunde- og tøsedag med masser af grin!

Hvalpene bliver jo naturligvis større og større. De leger med hinanden hele tiden når de er vågne, og det er en fryd at sidde og se på. Nå ja, og så har de jo opdaget at de har tænder... De bruges til at undersøge ALT med! Bl.a snørebånd..

Ak ja, de er ved at være nogle små banditter, men det er jo også det man SKAL være når man er en lille hundehvalp!

De spiser mere og mere selv. Mor-Mimmie har også fået lidt betændelse i nogle brystkirtler, så der er skruet lidt ned for mælkebaren, men de får jo stadig lidt af og til. Men de nyder når der er mad! Det er sjovt, og noget værre svineri! Men de vokser, og har små tykke hvalpemaver som de jo skal.

Der er kun lige præcis plads til 11 hvalpe omkring skålen, så Britt skal snart til at finde på noget nyt på det punkt.

Nu er der ikke længere så lang tid til her flytter en lille hvalp ind. Og den kan bare komme an! Der er købt legetøj. Der er købt halsbånd, sele og snor. Der er købt børste, for den lille ny bliver jo langhåret, så den skal vænnes til at blive børstet. Der er købt ny negleklipper og alt muligt andet.

Det eneste jeg ikke har købt er madskål.. Vores anden hund ejer ikke en madskål, for hun får al sin mad i aktivitetsbolde, -terninger -flasker osv, så hun får brugt sin hjerne og energi lidt på den måde, og det er jo naturligvis meningen at den nye skal have sin mad på samme måde. Men jeg må nok hellere lige op på toppen af køkkenskabet og se om jeg ikke kan finde en skål den kan starte op med, og så kan alt det sjove komme med tiden.

Vi skal også til at komme igang med at hvalpesikre lejligheden.. De der små hvalpe har det med at finde ALT der kan bides i, så  det er med at komme ned på alle fire og se hvad man kan se af spændende ting som en lille hvalp kan finde på at gnave i! Men man kan jo altid håbe at den vil synes at det er fjong med alt det nye legetøj istedet!

Det var vist alt jeg havde for denne gang. På gensyn, og lige et lille billede til at slutte af på.

Man KAN da bare ikke stå for sådan en lille en:

Tredje besøg hos Albert

Torsdag den 21. juni 2012 var vi igen nede og se hvalpene.

Øj hvor de vokser! De er nu begyndt at få rigtig mad, og det samtidig med at mor-Mimmie så småt forsøger at vænne dem af med at spise hende, for nu har de nemlig også fået tænder, så det er SLET ikke sjovt at være mælkebar nu! Afvænningen foregår ved at Mimmie tager fat om hovedet på de små og knurrer lavt. Så forstår de at det ikke går! De får dog stadig mælk, men tiden er kommet til at komme over på rigtig hundemad nu. Og det med at spise kan de sagtens finde ud af, og det har for alvor sat skub i vægtøgningen! Der er godt nok kommet nogle gram på siden de begyndte at få andet end mælk.
De er også begyndt at drikke vand.. Det er både sjovt og underligt. De kan godt lide vandet, men synes samtidig det er noget mærkeligt noget at man bliver våd om snuden når man drikker!

Hvalpene er også endelig begyndt at komme udenfor. Britt har lånt en hvalpegård, så de kan komme ud og løbe lidt rundt, og opleve den store verden, og ikke mindst er de blevet introduceret for de andre hunde i huset, hvilket er gået fint. Vi2 synes de er nogle underlige små bæster, der løber i vejen for ham og hans bold, mens Risse bare vil kysse og kramme dem! Risse har også fulgt meget med gennem træmmerne ind til hvalpegården indtil nu, så jeg tror hun er lykkelig for at hun endelig kan få lov til at vaske alle de små.

De små er også begyndt at forstå at når man bliver båret udenfor, så er det tid til at tisse og pølle! Dygtige små basser. Da vi var dernede fik vi lige klippet alle deres kløer! Det er nemt på sådan nogle små nogle når man bare gør det mens de småsover ;o) 198 kløer fik vi klippet, og alle hvalpene blev vejet. De vejer nu fra 1620 til 2260 gram. Store basser med dejlige hvalpemavser efterhånden!

En af de små fik forvildet sig ind bag hvalpekassen og kunne ikke komme ud, hvilket førte til høje hvalpeskrig på hjælp!! Jeg hev hende ud og satte hende blandt de andre hvalpe. 1 minut senere var den gal igen.. Samme hvalp.. Vist ikke så meget lys i pæren på den lille! Men redningen gjorde hende da noget så forelsket i mig, for nu var jeg hendes bedste ven i hele verden! Lige indtil hun fandt en søster hun kunne bide i, så var jeg og min heltemodige indsats vist glemt igen...

Men for dælen de er nogle dejlige basser! Det bliver så spændende hvem af dem man en dag ender med at få med hjem! Slutter lige af med en lille billedkavalkade.

Tak for denne gang :o)

                                           

Andet besøg hos "Albert"

I dag bliver hvalpene 3 uger, så der er altså 5 uger til de kan flytte hjem til deres nye ejere, og i går var vi igen nede og hilse på dem.

De vokser og vokser! Og udvikler sig mere og mere. Øjnene er nu store og tydelige, og ikke bare nogle små nogen der lige er begyndt at kigge frem som de var sidst.

De kører jo stadig i hvalpemode. Spise, sove, tisse og pølle... Men så småt er de begyndt at lege sammen. Ikke så meget endnu, men det er tydeligt at de af og til morer sig med at daske til hinanden, og bide lidt i en bror eller søster. Tænderne er også så småt kommet frem. Fine små og ikke irriterende spidse hvalpetænder endnu ;o) Men det skal nok komme! (Av)..

I går fik vi taget lidt billeder igen. Ikke nemt med sådan nogle små banditter! Det var nemmere i sidste uge, hvor der ikke skete så meget med dem, og de mest bare sov, men nu bevæger de sig altså noget mere! Så at få taget billeder af dem alle er altså bare ikke så nemt *G* Slet ikke når man ikke nænner at sætte blitz på ;o)

Det er tydeligt at de begynder at udvikle personligheder.. Nogle er mere fremme i skoen end andre. De bryder ud af hvalpekassen nu og render rundt på gulvet, så stakkels Mor Mimmie kan ikke længere bare være i fred udenfor kassen, så hun får også lidt pauser udenfor sammen med de andre voksne hunde, og lidt boldleg.

Hvalpene begynder at synes at de andre voksne hunde er spændende, og der bliver lige hilst på dem gennem  tremmerne. Og de voksne synes godt nok også de der små nogen er spændende!

Vi glæder os allerede til at hilse på de små igen, og se dem udvikle sig endnu mere :o)

På gensyn, og rigtig god dag til alle :o)

Lidt "forhistorie"...

Her kommer lidt forhistorie til Albert-fortællingen.. Hvilke hunde jeg har haft før, og hvorfor jeg igen skal have en hvid schweizisk hyrdehund :o)

Jeg har altid været vild med hunde.. Men som barn var der ikke noget at gøre, mine forældre ville IKKE have hund! Jeg fik så en "låne-hund" som jeg gik tur med hver dag. En skøn beagle, der hed Karpov. Ham gik jeg mange og lange ture med, og da jeg var 16 fik jeg endelig lov til at få en hund!
Jeg spekulerede længe over hvilken det skulle være, for jeg havde altid ønsket mig en langhåret gravhund, men min onkels schæfer Bamse havde nu også en stor plads i mit hjerte. Og det endte med en schæfer, og endda en langhåret!! Ligesom Bamse.. Han skulle jo have et navn, og da jeg fik ham mens der var VM i Italien i 1990 kom han til at hedde Marco efter Marco van Basten!
Marco var en bandit.. Totalt fremme i skoen og hadede alle andre hunde. Men han var MIN hund, og jeg elskede ham! Vi gik til træning, lydighed og spor, i Schæferhundeklubben to gange om ugen i stort set hele hans liv. Han blev ikke mere velopdragen udenfor træningsbanen, men han klarede sig da igennem skærene til de prøver vi var oppe til! Desværre var Marco ikke født under den heldigste stjerne.. Han havde hypothyreoidisme, allergi og dårlige hofter, så han blev kun næsten 8 år, så måtte vi gå den tunge gang og få ham aflivet. Det var ikke sjovt, men livet var ikke sjovt for ham mere, og så skal man sige stop..

Men leve uden hund kunne jeg jo ikke længere! Men hvad skulle man så kaste sig ud i? Jo.. Jeg var ikke i tvivl. Mens vi gik i schæferhundeklubben havde jeg set den race jeg ville have! En dag kom der nemlig en med en hvid schæfer, og så var jeg solgt! Året var 1998, og det med internet var jo ikke rigtig noget man havde endnu, så det man gjorde var jo altså at tage telefonen og ringe til DRU mener jeg det var, hvor man få fik nummeret til en racerepræsentant. DKK anerkendte jo ikke den hvide schæfer, så det var jo ikke en mulighed at ringe til dem! Men jo. Det var det. For da jeg talte med racerepræsentanten/hvalpeanviseren fortalte hun at DKK var begyndt at x-registrere (=prøveoptage) hvid schæfer, dog under navnet "Hvid Hyrdehund", og der var faktisk et hvalpekuld lige nu. Jamen dog! Jeg fik telefonnummeret på opdrætteren og ringede straks! Til en ældre sønderjysk dame.
Ja, de havde da en enkelt tæve tilbage, ellers var de alle solgt... Æv... Jeg ville jo have en hanhund.. Jamen hun kunne da så lige snakke med sin søn, der skulle have den ene hanhund, for det kunne da være han ville have en tæve istedet. UH det måtte hun da meget gerne! Kort efter ringede hun tilbage at sønnen ville gerne tage en tæve, så jeg kunne få hanhunden hvis jeg ville. Jamen det vil jeg, men jeg skulle jo se den først! Så i weekenden tog vi over til Rødding i Sønderjylland og hilste på. Og jeg var jo solgt! Her er jeg med Gilbert 4 uger gammel:

Ja.. Når man først har haft sådan en i armene er man solgt!

Så 4 uger senere tog vi over og hentede Gilbert som han hed.. Perfekt navn, som jeg ikke kunne drømme om at lave om på!

Gilbert var fantastisk, men det gik hurtigt op for mig at den slags træning jeg havde lært, slet ikke duede på en hvid hyrdehund.. De er meget signalfølsomme, så når jeg prøvede kæft-trit og retnings-træning, så fattede han intet og blev bare bange for mig. Så det holdt vi hurtigt op med. Og jeg droppede at træne med ham, andet end almindelig hverdagslydighed, så som sit, dæk og gå pænt. Det lærte han til gengæld helt godt. 

Da han blev omkring 8 måneder begyndte jeg at gå længere ture med ham. Jeg begyndte at gå i Lersøparken, hvor jeg så tilfældigvis mødte min mand, der kom deroppe med hans to hunde, Zita og hendes hvalp Betty :o)

Gilbert var ikke en hund, der elskede alle andre hunde han mødte, store hanhunde var ikke hans kop te, men ellers var han nu en dejlig hund. Fremmede mennesker var heller ikke noget han brød sig om, men det kunne vi leve med. Vi bor ikke på en "banegård" hvor der hele tiden kommer nye folk, så det var ikke så svært for os at leve med. 

Gilbert levede et godt og langt liv. Oplevede lidt af hvert, var med på ferier osv osv osv. Da han var omkring 8 år opdagede jeg klikkertræning, hvilket viste sig at være den helt rigtige metode til at træne ham, så det fik vi da også hygget lidt med. Han lærte at rydde op og lidt andre sjove ting. Og omkring samme tid kom vores næste hund ind i billedet. Binka. En dejlig lille livlig labradorpige, der ikke går af vejen for noget som helst. Man keder sig ikke i hendes selskab!

Jeg fik lov til at få 13½ år med skønne Gilbert. Han blev simpelthen bare gammel. Fik gigt.. Havde ikke lyst til at være aktiv, og til sidst var det også så som så med at få ham til at spise, så han fik fred, og er savnet hver eneste dag.

Men.. En ny hund SKULLE jeg jo have, og jeg var ikke i tvivl om at jeg ville have en hvid schweizisk hyrdehund igen. Det er en fantastisk race! Jeg kan slet ikke forestille mig ikke at have en i huset. Så sådan en måtte jeg jo ud og finde.

Jeg kendte allerede Britt fra Hundegalleriet. Vi havde tidligere snakket om hvalpe sammen, så nu var muligheden der jo. Det var faktisk Britt der kontaktede mig da hun hørte jeg havde mistet Gilbert. Der skulle imidlertid gå næsten et år før det rent faktisk blev til noget. 

Men det har nu også været fantastisk at have et tæt forhold til sin opdrætter hele vejen igennem. Jeg har hørt om mulige emner til haner, og har hele vejen igennem fået masser af opdateringer om hvad planerne var, og hvornår de skulle udføres.. Havde også den store ære at være med til scanningen af Mimmie som tæven hedder, så jeg kunne selv se hvalpene på skærmen. Det var en dejlig dag.

Og nu hvor hvalpene er født får jeg også daglige opdateringer, og billeder, og sidder og følger hvalpene på webcam. Det er så fedt, og jeg takker Britt for at jeg har været med så tæt på hele vejen. Det er helt fantastisk. Og Britt skal ikke tro at hun slipper af med mig når hvalpen flytter hjemmefra! Næææh! Hun vil blive belemret med hvalpebilleder, og ikke mindst den her blog! Og her vil hun få lov til at få det sure med det søde! For nok skal hun nok få at vide hver gang hvalpen gør noget godt og er dygtig, og opnår noget. MEN! Hun skal også nok få at vide hver gang "møgkøteren" har spist min sko/hovedpude/ fjernbetjening/sofabord! Og det vil naturligvis altid bunde i mangel på opdragelse fra opdrætterens side ikke Britt? ;o)

Jeg har allerede købt halsbånd, snor og sele til "Albert" Lilla naturligvis, så passer det både til han og tæve ;o) Lidt legetøj er der da også indkøbt, for ganske vist har vi huset fyldt med gammelt hundelegetøj, meen den lille skal jo også have noget der er indkøbt specielt til den. Jeg kom ganske vist til at give et af legetøjene til Binka, for hun fik øje på det, og hendes øjne lyste op! Men det er ok.. Mon ikke jeg finder noget andet jeg kan belemre den lille hvalpe med ;o)

Nej, jeg glæder mig altså til at få hvalp i huset igen! Lige så forfærdeligt det kan være, lige så fantastisk er det! Både at kramme en dejlig lille blød sovende hundehvalp, men også at følge dens udvikling. Vi er allerede meldt til det første hvalpehold. Det starter i september.

Som det ser ud nu flytter "Albert" hjem til mig den 20.-21. juli. Og i morgen skal vi igen ned og kramme alle hvalpene. Åh det bliver dejligt at se hvor meget de har udviklet sig siden sidst! Man kan nærmest dagligt se udviklingen. De er nu begyndt at gå istedet for at kravle og mave sig frem, og leger så småt med hinanden også. Så lige nu sidder jeg bare og glæder mig til i morgen :o)

Håber i alle får en dejlig dag :o)

Første besøg hos Albert.

Torsdag den 7. juni 2012 tog vi på første besøg hos hvalpene. Det var lidt tidligt, normalt venter man til de er 3 uger for ikke at stresse tæven, men Mimmie (tæven) havde taget besøg af venner der lige kiggede forbi så flot, at vi fik lov til at komme allerede nu.

Hvalpene er 13 dage gamle, og har nu allesammen fået øjne, og er begyndt at forsøge at gå.

Vi står ud af bilen, og allerede fra gårdspladsen kan vi høre hvalpene pive og gø. Mimmie har jo forladt dem for at holde øje med hvem der kommer! Vi får en stor velkomst, af Mimmie, Cherie og Vi2 med hver deres tennisbold i munden ;o)

Vi går så  ind i køkkenet hvor hvalpekassen står, og bliver mødt af 11 meget livlige små hvalpe. Sætter os og kigger forsigtigt i hvalpekassen, lidt spændte på hvad Mimmie vil sige til at vi "fremmede" sidder og kigger på hendes hvalpe (Mimmie har trods alt kun mødt os 3-4 gange før), men det tager hun helt fint. Hun synes vist det er rart at der kommer nogle andre der kan tage sig lidt af skrigeballonerne for en stund! 

Britt (opdrætter) går over og tager den første hvalp op og rækker den til mig. Uuuh altså! Varm og blød og helt uregerlig :oD Fantastisk at sidde med sådan en lille en i armene! 

Jeg sørger naturligvis for at jeg får hilse på ALLE hvalpe og får taget billeder sammen med dem alle, for det ER da et sejt minde at man har billeder af sig selv med den hvalp man ender med at få, helt fra første gang man mødte den. (Og bander man lige lidt over at ens gode kamera er til reparation? Ja, det tror jeg nok man gør!) Og blev man lige lidt mere forelsket i den ene end i de andre? Ja, måske, meeen det er alt for tidligt at få favoritter nu. De når at udvikle sig meget mere inden de skal flytte hjem til deres nye familier, så der er tid nok!

Den 20, juli er "Albert" klar til at flytte hjem til mig. Den 16. juli, altså 4 dage før bliver hele hvalpekuldet testet, og først da bliver hvalpene fordelt til de familier de skal ud og bo hos.

Det virker lidt sent, men en hvalpetest er en enorm fordel i fordelingen af hvalpe. Det nytter ikke noget at den mest aktive hund i kuldet, der bare har brug for at blive brugt til noget,  kommer hjem til et ældre ægtepar, der bare har brug for en hyggehund, det nytter ikke noget at den mest forsigtige hvalp kommer hjem til nogen hvor den skal bo i en storby, og det nytter ikke noget at en hvalp med et stort jagtinstinkt kommer hjem til en familie med små børn der løber rundt konstant. 

Binka som er den hund vi har nu, har vi også fået lavet en hvalpetest på, og alt det vi blev lovet med hende har vist sig at holde stik, så jeg er en stor fortaler for hvalpetests!

Sådan en her KAN man da bare ikke stå for???

Vi bliver der vel i 3 ca timer,  får snakket en masse, og vi klipper hvalpenes kløer på forpoterne for første gang, så de ikke får revet stakkels Mimmie alt for meget når de ligger og drikker mælk hos hende. 

Og så tager vi hjem igen. Fyldt op af små hvide bamser i hovedet, og glæder os allerede til vi næste gang skal ned og hilse på. Til den tid vil der være sket en hel masse med hvalpene, så det bliver spændende endnu en gang.

Mere om "Albert" følger snarest :o)

Den søde ventetid.

Hej og velkommen.

Denne blog er oprettet for at venner og kennelmutter kan følge min nye hunds liv og levned.

Lige nu går jeg og venter på at få min længe ventede Hvide Schweiziske Hyrdehund hjem.. 

Bloggen hedder ganske vist Alberts opvækst og oplevelser, men i skrivende stund ved jeg ikke om husets nye beboer bliver en han eller en tæve. Det finder vi først ud af den dag der bliver lavet en hvalpetest, for her i huset går vi meget op i at få en hund der passer til vores liv og vores forventninger til hvad en hund skal kunne og ville. 

For næsten et år siden sagde jeg farvel til min første Hvide Schweiziske Hyrdehund, Gilbert, der blev 13½ år gammel, og hold da op hvor man mangler at have sådan en i huset! Vi har da heldigvis en lille labrador, Binka, der gør hvad hun kan for at holde gang i hytten, så vi ikke keder os!

Planerne for den nye hund er lidt lydighed, gerne rally-lydighed, og så skal lidt udstilling forsøges, men hvordan det går må tiden jo vise. Jeg forventer hverken en lydighedschampion eller en udstillingschampion. I bund og grund forventer jeg bare en glad hund, der får lov til at opleve lidt af hvert.

"Albert" er lige nu 1 uge og 5 dage gammel og i morgen skal jeg for første gang ned og se "ham". Uha det bliver spændende. Kameraet er pakket, og jeg er klar!

Mere om "Albert" følger snarest :o)