Da Lille-Albert blev syg...

En opdatering er vist på sin plads!
Der skete i november pludselig en hel masse som fik det hele til at gå i stå.
Albert fik en grim maveinfektion, som førte til indlæggelse.
Det startede med lidt opkastninger, og senere diarré, som bare fortsatte, Ned til vores egen dyrlæge, der gav lidt antibiotika og kvalmestillende. Men trods det kvalmestillende blev han ved med at kaste op, og det er ikke normalt! Så vi blev sendt videre til Husum Dyreklinik, da det kunne betyde at der sad et fremmedlegeme og spærrede. Albert fik tager røntgen, der ikke rigtig viste noget, og så fik han taget røntgen med kontrastvæske der ikke viste noget med sikkerhed, MEN der var tegn på at der KUNNE sidde noget. Så vi besluttede at de skulle operere ham, åbne ham for at se om de kunne finde noget. Det kunne de stadig ikke, og Albert overnattede på klinikken. Uha, det var en lang nat! Svært ikke at have den lille spirrevip hjemme!
Dagen efter kunne vi hente ham. Han var trist, og ikke mindst trist over bare at skulle ligge i et bur helt alene.. Så at komme hjem var vist det rigtige! En smule mad havde de fået i ham, men diarré og opkastninger var der stadig. MASSER af medicin fik vi med hjem og dagen efter (fredag) kom han ud på klinikken i dagtimerne, så de lige kunne tjekke op på ham, og få givet ham lidt ekstra væske, så han var klar til at holde weekend hjemme. Der blev taget masser af prøver, men ingen viste noget man kunne bruge til noget desværre.
Så han kom hjem, og så begyndte kampen for alvor. For han kvikkede da op, men spise ville han ikke! alt blev testet, og skånekost ville han bare ikke røre, men en smule af hans almindelige mad fik jeg i ham, men det gav desværre et tilbagefald med diarré... Og opkastninger mindst en gang om dagen. Så jagten gik på noget jeg kunne få ham til at spise! I en uge spiste han stort set intet! Lidt kogt fisk kunne jeg få i ham. En spiseske af gangen! Så fandt jeg ud af at kogt kylling var hittet! Så i 14 dage spiste han næsten kun kylling.. Men langsomt fik han det bedre, fik flere kræfter og ville spise.. Efter to måneder turde jeg endelig sige at NU var han rask. Men HOLD da op en omgang det var for sådan en lille fætter! Og for os.
Så STOR TAK til alle de venner, og ikke mindst min chef, der hjalp, og var der for os i den meget svære tid! Snart kommer en ny opdatering. denne gang af den positive slags om alt det sjove han har lavet siden han blev rask :)