Marts 2013, Albert 9 måneder

Godt så, siden Alberts sygdom har vi da lavet en hel masse sjovt.

"Godt du kom moar jeg har forsvaret køkkenet mod en stor klump jord, der angreb!"

Jeg plejer jo at være på søndagstur med et par veninder, deres hunde, og så Binka. Nu begynder Albert så småt også at komme med på turene. Og det nyder han! Han kæmper bare med hende der Misja-hunden for hun vil meget gerne løbe i forvejen, og det er ikke noget en hyrdehund kan lide! Der skal være orden på sagerne, og man skal gå i samlet flok. Så han spurter frem og tilbage og forsøger at få hentet Misja ind til flokken, men det er bare ikke nemt!
Men han nyder det nu alligevel.

"Closeup"

Kort tid inden jul var vi i skoven med en masse af hvalpene fra kuldet. Det var altså sjovt!. Og en smule pinligt at Albert som den eneste skulle gø konstant *G* Men rigtig sjov tur hvor man fik snakket en masse hund og "gør jeres også sådan?" osv. Rigtig hyggelig tur var det!

"Haps"

Hvad lydighed angår, så er vi temmelig splittede.. Albert er FANTASTISK at træne med! Men.. Når vi går på gaden, så er det en helt anden sag! Han hiver, han trækker, han hyler og han skriger! Ej SÅ slemt er det heller ikke, men hold op han kan være en udfordring! Han er oppe på at veje 36 kilo, så nu går den bare ikke længere! Mine arme bliver længere og længere! Så jeg er meget meget stædig. Man kommer ingen vegne når man trækker, man får ikke lov at hilse på andre hunde hvis man skriger hele vejen derhen og så videre!
Og det hjælper! Meen det går langsomt. Men når den værste energi lige er brugt så kan han faktisk gå noget så pænt! Men der er lige lidt spilopper der skal ud først! Men når spilopperne er forsvundet, så kan han gå med løs snor og kigge op på mig konstant. Det er sgu skønt, og jeg glæder mig til det virker på hele turen.
Til træningen er han SKØN! Han elsker at træne, og han lærer hurtigt! Det vi mangler er at få afpudset det sidste, så øvelserne bliver helt tiptop, men det skal nok komme. Lige nu satser vi på at snuppe en lydighedsprøve i efteråret, men lad os nu se. Vi hygger os i hvert fald med træningen, som stadig foregår sammen med hans ene søster. Det er så skønt at se de to sammen, de er SÅ glade for hinanden!

Båret ned af trapperne bliver han stadig.. Pyha.. 36 kilo op på skulderen og så afsted! Thomas er sød nok til at tage ham når vi skal op, for der har jeg givet op. Vi er så småt begyndt at lære ham at gå op af trappen så det gør han en gang om dagen, men ned bliver han båret hver gang. Ved ikke hvor længe vi holder ved, men jeg er stædig, og satser på tre måneder mere! Så er han et år, og så må det være godt nok! Så har jeg i hvert fald gjort hvad jeg kan for at skåne hofter og albuer..

For noget tid siden oplevede han sne for første gang. UHA jeg var spændt på hvad han ville sige til det! Og hvad sagde han så til det? Intet.. Absolut intet... Så det var da noget af et antiklimaks! Nu er sne da ok og sjovt, meen der var ikke den store overraskelse at spore den allerførste gang.

Hygger med søster Binka

Han har et par gange mødt Britt, hans opdrætter. Det er altså sjovt, for han siger nogle helt specielle lyde når han ser hende! Han laver ikke de lyde på noget andet tidspunkt, men KUN når han ser Britt. Det er altså noget så skønt at høre. Britt, og Alberts mor Mimmie var også med på mosetur en dag, og det var bare skønt! Dejligt at se Albert blive sat lidt på plads af moar!

Psykisk er Albert helt fantastisk. Han er nu 9 måneder gammel og inde i hans hoved er han stadig bare en lille hundehvalp, og der er ikke et ondt hår på ham! Han er SÅ god ved alt og alle. Eneste problem er at han er noget så stor og glad og klodset, og ikke har helt styr på sin krop, så det er med at stå fast når han kører derudaf!

"Man kan vel ikke gøre for at man har charme?"

Vores Binka har været i løbetid, og det var jeg godt nok spændt på hvordan han ville tage. 9 måneder gammel. Det er lige på kanten til at han så småt kan begynde at finde ud af hvad det der med tøserne er for noget. Men han klarede det SÅ fint.. Han kunne da godt forstå at der var et eller andet der var anderledes, men hvis han snuste til hende fik han et nej, og så holdt han op. Hold op jeg synes han var dygtig!

Fin er han nu altså ..

Om to uger skal vi til vores første udstilling. Det er jeg godt nok spændt på. Vi havde jo meldt ham til udstilling i november, men så blev han jo syg, så vi måtte blive hjemme.. Men nu skal det være!
Jeg er ikke og har aldrig været det store udstillingsmenneske, og det med ringtræning, det er bare ikke mig. Men trænes skal der jo, for vi skulle jo nødig være pinlige i ringen!
Der er også indkøbt et stofbur til ham til udstillingen. Det bliver alt for meget for sådan et lille hundehoved at skulle tage stilling til alt det der sker på sådan en udstilling, så det er en rigtig god idé at han har et sted han kan være lidt i fred og slappe lidt af.

I Udstillingsburet

Så må vi inden udstillingen hygge os med bad tørring, klip af kløer og alt det andet der skal til for at man kan se godt ud. Pyha, det skal vi da nok blie uvenner over. Ej han synes efterhånden det er ok at blive soigneret men der er da så meget andet han hellere vil!

En lur på mariehønen er da ikke så skidt..

Så er der da opdateret lidt siden sidst. Vi vender tilbage igen senere. På gensyn :D