lørdag den 9. juni 2012

Første besøg hos Albert.

Torsdag den 7. juni 2012 tog vi på første besøg hos hvalpene. Det var lidt tidligt, normalt venter man til de er 3 uger for ikke at stresse tæven, men Mimmie (tæven) havde taget besøg af venner der lige kiggede forbi så flot, at vi fik lov til at komme allerede nu.

Hvalpene er 13 dage gamle, og har nu allesammen fået øjne, og er begyndt at forsøge at gå.
Vi står ud af bilen, og allerede fra gårdspladsen kan vi høre hvalpene pive og gø. Mimmie har jo forladt dem for at holde øje med hvem der kommer! Vi får en stor velkomst, af Mimmie, Cherie og Vi2 med hver deres tennisbold i munden ;o)

Vi går så  ind i køkkenet hvor hvalpekassen står, og bliver mødt af 11 meget livlige små hvalpe. Sætter os og kigger forsigtigt i hvalpekassen, lidt spændte på hvad Mimmie vil sige til at vi "fremmede" sidder og kigger på hendes hvalpe (Mimmie har trods alt kun mødt os 3-4 gange før), men det tager hun helt fint. Hun synes vist det er rart at der kommer nogle andre der kan tage sig lidt af skrigeballonerne for en stund! 

Britt (opdrætter) går over og tager den første hvalp op og rækker den til mig. Uuuh altså! Varm og blød og helt uregerlig :oD Fantastisk at sidde med sådan en lille en i armene! 

Jeg sørger naturligvis for at jeg får hilse på ALLE hvalpe og får taget billeder sammen med dem alle, for det ER da et sejt minde at man har billeder af sig selv med den hvalp man ender med at få, helt fra første gang man mødte den. (Og bander man lige lidt over at ens gode kamera er til reparation? Ja, det tror jeg nok man gør!) Og blev man lige lidt mere forelsket i den ene end i de andre? Ja, måske, meeen det er alt for tidligt at få favoritter nu. De når at udvikle sig meget mere inden de skal flytte hjem til deres nye familier, så der er tid nok!

Den 20, juli er "Albert" klar til at flytte hjem til mig. Den 16. juli, altså 4 dage før bliver hele hvalpekuldet testet, og først da bliver hvalpene fordelt til de familier de skal ud og bo hos.
Det virker lidt sent, men en hvalpetest er en enorm fordel i fordelingen af hvalpe. Det nytter ikke noget at den mest aktive hund i kuldet, der bare har brug for at blive brugt til noget,  kommer hjem til et ældre ægtepar, der bare har brug for en hyggehund, det nytter ikke noget at den mest forsigtige hvalp kommer hjem til nogen hvor den skal bo i en storby, og det nytter ikke noget at en hvalp med et stort jagtinstinkt kommer hjem til en familie med små børn der løber rundt konstant. 
Binka som er den hund vi har nu, har vi også fået lavet en hvalpetest på, og alt det vi blev lovet med hende har vist sig at holde stik, så jeg er en stor fortaler for hvalpetests!

Sådan en her KAN man da bare ikke stå for???


Vi bliver der vel i 3 ca timer,  får snakket en masse, og vi klipper hvalpenes kløer på forpoterne for første gang, så de ikke får revet stakkels Mimmie alt for meget når de ligger og drikker mælk hos hende. 
Og så tager vi hjem igen. Fyldt op af små hvide bamser i hovedet, og glæder os allerede til vi næste gang skal ned og hilse på. Til den tid vil der være sket en hel masse med hvalpene, så det bliver spændende endnu en gang.

Mere om "Albert" følger snarest :o)

1 kommentar:

  1. Åårh altsåå! ♥

    Jeg siger det lige igen, det er ikke hvalpe, det er små isbjørne ♥

    Og sikke et super shot af Mimse og hendes hvalpe, hun ser sååå smuk og glad ud ♥

    Hvor jeg glæder mig til at møde Albertsen, når han en dag bliver fundet *S*

    Knus herfra..

    SvarSlet