lørdag den 23. juni 2012

Tredje besøg hos Albert

Torsdag den 21. juni 2012 var vi igen nede og se hvalpene.

Øj hvor de vokser! De er nu begyndt at få rigtig mad, og det samtidig med at mor-Mimmie så småt forsøger at vænne dem af med at spise hende, for nu har de nemlig også fået tænder, så det er SLET ikke sjovt at være mælkebar nu! Afvænningen foregår ved at Mimmie tager fat om hovedet på de små og knurrer lavt. Så forstår de at det ikke går! De får dog stadig mælk, men tiden er kommet til at komme over på rigtig hundemad nu. Og det med at spise kan de sagtens finde ud af, og det har for alvor sat skub i vægtøgningen! Der er godt nok kommet nogle gram på siden de begyndte at få andet end mælk.
De er også begyndt at drikke vand.. Det er både sjovt og underligt. De kan godt lide vandet, men synes samtidig det er noget mærkeligt noget at man bliver våd om snuden når man drikker!

Hvalpene er også endelig begyndt at komme udenfor. Britt har lånt en hvalpegård, så de kan komme ud og løbe lidt rundt, og opleve den store verden, og ikke mindst er de blevet introduceret for de andre hunde i huset, hvilket er gået fint. Vi2 synes de er nogle underlige små bæster, der løber i vejen for ham og hans bold, mens Risse bare vil kysse og kramme dem! Risse har også fulgt meget med gennem træmmerne ind til hvalpegården indtil nu, så jeg tror hun er lykkelig for at hun endelig kan få lov til at vaske alle de små.

De små er også begyndt at forstå at når man bliver båret udenfor, så er det tid til at tisse og pølle! Dygtige små basser. Da vi var dernede fik vi lige klippet alle deres kløer! Det er nemt på sådan nogle små nogle når man bare gør det mens de småsover ;o) 198 kløer fik vi klippet, og alle hvalpene blev vejet. De vejer nu fra 1620 til 2260 gram. Store basser med dejlige hvalpemavser efterhånden!

En af de små fik forvildet sig ind bag hvalpekassen og kunne ikke komme ud, hvilket førte til høje hvalpeskrig på hjælp!! Jeg hev hende ud og satte hende blandt de andre hvalpe. 1 minut senere var den gal igen.. Samme hvalp.. Vist ikke så meget lys i pæren på den lille! Men redningen gjorde hende da noget så forelsket i mig, for nu var jeg hendes bedste ven i hele verden! Lige indtil hun fandt en søster hun kunne bide i, så var jeg og min heltemodige indsats vist glemt igen...

Men for dælen de er nogle dejlige basser! Det bliver så spændende hvem af dem man en dag ender med at få med hjem! Slutter lige af med en lille billedkavalkade.

Tak for denne gang :o)

                                           

Ingen kommentarer:

Send en kommentar